Flere frivillige skal gøre integrationen bedre

Med paradigmeskiftet sætter regeringen fokus på hjemsendelse frem for integration. Folketingskandidat Søren Bo Pedersen (B) mener, at integrationen er vigtig for samfundet, og at den skal foregå blandt befolkningen.

Foto: Lina Kastrup, Scanpix Nordfoto

Af Sidsel Hannah Babenco

Flere borgere skal række en hånd ud og hjælpe med integrationen i samfundet. Det mener folketingskandidat Søren Bo Pedersen (B) fra Østjyllands Storkreds. Det såkaldte paradigmeskift er vedtaget, og Danmark går en ny tid i møde på udlændingeområdet. Han mener, at regeringen gør integrationen ’’næsten umulig’’ med det skærpede fokus på hjemsendelse frem for integration.

Den 21-årige folketingskandidat slår et slag for integrationen som en af sine mærkesager til det kommende folketingsvalg. Han mener ikke, at integrationen kun skal være statens opgave:

’’Det skal i større grad skal være befolkningen, der tager opgaven på sig. Det giver jo ingen mening at sige, at vi skal have integreret nogle mennesker i vores samfund, hvis det så ikke er de mennesker, der lever i samfundet, der gør det.’’

Han tilføjer, at staten skal give kommunerne større råderum, så de kan forme bedre forbindelser til frivilligorganisationer, og at det i højere grad skal være kommunerne, der står for integrationen.

Positive effekter med kommunale indsatser

Ifølge Iben Bolvig, seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, står kommunerne dog allerede med ansvaret for integrationen. Hun arbejder på en større undersøgelse, der skal vise hvilke effekter, der har været ved de kommunale indsatser på integrationsområdet siden indførelsen af integrationsloven i 1999:

’’Noget tyder på, at kommuners integrationsindsatser har haft positive beskæftigelseseffekter både på kort og lang sigt. Effekterne er størst blandt de svageste flygtninge. Alt i alt tyder det på, at de kommunale indsatser har haft positive effekter, i forhold til før man gav ansvaret til kommunerne.’’

Kommuner har succes med frivillige

I mange kommuner giver frivillige en hånd med integrationen. I en undersøgelse fra 2016 af Røde Kors, har man i 81 kommuner undersøgt virkningen af frivillige på integrationsområdet. Undersøgelsen viser, at 77 ud af de 81 kommuner samarbejder med frivillige i integrationsindsatsen, og 65 af kommunerne mener, at de frivillige forbedrer flygtningenes sociale trivsel.

Folketingskandidat Søren Bo Pedersen (B) er dog bange for, at det såkaldte paradigmeskifte vil gøre muligheden for integration umulig:

’’Hvilket incitament har dem, der er her så til at blive en del af samfundet? Der er jo ikke rigtig nogen grund til at engagere sig og få venner her, hvis man alligevel skal sendes tilbage.’’

Se Søren Bo Pedersen i interview om, hvad han mener, kommunerne mere skal gøre for integrationen:

Datavisualisering

Fødevarekontrol hos udvalgte virksomheder

Idrætshaller per indbygger

Vi besøger biblioteker mere end nogensinde før, men ikke for at låne bøger

Bibliotekerne har fået flere og flere besøgende, mens antallet af udlån falder kraftigt. Med tiden er biblioteket blevet et sted, vi søger hen for at deltage i andre kulturelle aktiviteter end at låne bøger.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at bibliotekerne udlåner færre og færre bøger. Foto: Ritzau/Scanpix

 

Af Sidsel Hannah Babenco

Yoga, Micro:bit-workshop og 3D-print for seniorer. Det er blot en lille del af de udvalg, du kan finde på danske folkebiblioteker i dag. De seneste år har de litteraturfyldte huse trukket flere og flere mennesker til sig, men bibliotekerne er ikke længere et sted, vi kommer for blot at låne bøger med hjem. De er i endnu højere grad blevet kulturelle samlesteder, hvor man kommer og fordyber sig i andet end de uendeligt lange bogreoler.

I 2017 var antallet af besøgende på de danske folkebiblioteker hele 38 mio. Det er en stigning på 5 procent siden 2012. Samtidig er vi blevet sløvere til at låne materialer med hjem og tallet for udlånte bøger på bibliotekerne er i gennemsnit faldet 21 procent i hele landet. Det viser data fra Danmarks Statistik.

Landsgennemsnittet for antal udlån faldt med næsten 21 % fra 2009 til 2015
Antallet af besøgende på danske biblioteker stiger og nåede i 2017 sit højeste med 38 millioner

I Frederiksberg Kommune ser man det største fald i udlån, hvor tallet faldt med 38 procent fra 2009 til 2015. Kommunen ser ikke det faldende antal udlån som et problem, så længe folk stadig kommer på biblioteket:

’’Vi prøver at putte andre aktiviteter ind i de eksisterende rammer for at gøre biblioteket relevant. Det skal være et sted, hvor der er plads til fordybelse, også selvom man ikke låner bogen med hjem, men måske bare gerne vil læse avisen,’’ siger Simon Aggesen, der er kulturudvalgsformand (K) i Frederiksberg Kommune.

Biblioteket Frederiksberg vandt i januar prisen Årets Bogsamling 2018. Simon Aggesen fortæller, at de fortsat gør en indsats for at have relevant materiale, som er attraktivt nok for borgerne til at låne med hjem:

’’Om folk så låner bøgerne, kan vi jo ikke tvinge dem til, men vi kan skabe rammerne for det bedste.’’

Tina Pihl, bibliotekschef på Frederiksberg Hovedbibliotek, fortæller at biblioteket i højere grad fokuserer på det, der er relevant for borgerne:

’’Borgerne bruger bibliotekerne som et fysisk sted, de kan komme, når de har brug for at lave ting. De kommer for at lave ting i fællesskab, deltage i IT-caféer og forskellige aktiviteter fremfor for at låne bøger.’’

Hun understreger, at oplysning, viden og kulturel aktivitet, fortsat er hovedformålet med bibliotekerne.

’’Vi finder det, der relevant for borgerne retter ind efter det. Uddannelse, viden og kulturel aktivitet bliver aldrig forældet.’’

 

Mine forventninger

Navn og alder:

Sidsel Hannah Babenco, 23 år.

Baggrund og personlige interesser/fritid:

Jeg har en stor interesse for forskellige kulturer, da min far er argentiner. Hele mit liv har vi rejst meget til Buenos Aires, og min interesse for landet vokser, jo ældre jeg bliver. Jeg fik interesse for journalistikken, da jeg tog på Vallekilde Højskole i efteråret 2017 og søgte så på DMJX i foråret.

Efter gymnasiet boede jeg 4 måneder i Buenos Aires, hvor jeg underviste udsatte unge i engelsk. Derefter startede jeg på Copenhagen Business School, hvor jeg læste Business, language and culture i et par måneder, hvorefter jeg droppede ud, da jeg fandt ud af, at det slet ikke var for mig.

Jeg arbejdede som make-up artist hos MAC Cosmetics de næste to år, hvilket altid har været min store passion, men nu blev det tid til et rigtigt studie. I min fritid elsker jeg, stadig at lave kreative ting, jeg elsker at træne og jeg elsker elsker elsker hunde. Alle slags. Jeg er meget interesseret i kunst og bruger tid på at læse om det og gå på udstillinger og diverse happenings. Og selvfølgelig mine skønne venner, som betyder alt for mig.

Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?

Jeg forventer, at blive dygtig til at producere hurtige og korrekte nyheder/artikler/indslag. Både selvstændigt og i gruppe. Jeg håber på at blev dygtig til at researche hurtigt og grundigt, så jeg kan formidle en kompliceret historie enkelt og korrekt. Jeg håber også min interesse (og forståelse) for kommunalpolitik bliver styrket en del.

Hvordan har du forberedt dig til forløbet?

Jeg vil læse pensum og bruge mere tid på at læse/høre/se nyheder og sætte mig ind i historierne.

Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par-arbejde?

Jeg kan godt lide at diskutere og er altid klar på at vende og dreje et argument og en historie. Jeg er vildt med en god og saglig diskussion, hvor begge parter kan blive klogere. Jeg kan lide at have styr på tingene, holde overblikket og vil gerne vide at alle i min gruppe har styr på deres også. Hvis ikke, skal man gøre, hvad man kan for at hjælpe hinanden, det synes jeg virkelig man lærer meget af. Jeg er god til at komme med idéer og udvikle på dem i samarbejde med de andre i min gruppe.

Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)?

Jeg vil gerne lære så meget som muligt og regner med at bruge meget energi på studiet dette semester. Jeg håber virkelig på, og vil prøve, at opretholde et højt niveau på ambitionsfronten, hvor jeg både lærer en masse nyt, og samtidig har det sjovt med det.

Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider?

Jeg er god til at skrive historier om personer og interviewe om personlige emner. Jeg er spændt på, hvordan det bliver for mig, at arbejde med nyhedshistorier, statistik og politik, da det ikke er der mit fokus ellers har ligget.  Jeg skal blive bedre til at være omstillingsparat, hvis mit projekt ikke lige går, som jeg gerne ville have det i første omgang.

På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig?

Min effektivitet. Jeg vil gerne kunne arbejde hurtigere og mere effektivt, så jeg ikke bruger FOR meget tid/spilder tid, på noget som kunne være gjort lettere og hurtigere. Jeg gerne blive en bedre journalist med alt det indebærer, og jeg håber på at finde endnu flere ting i dette forløb, jeg gerne vil blive bedre til.

Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder?

Sætte flere deadlines for mig selv ift læsning af pensum, opgaver mv. Flere strenge deadlines for hjemmearbejdet og bruge tid på feedback, også til mig selv efter deadline.

Afbrænding af gravko splitter familie

En 53-årig mand blev i denne uge ved retten i Horsens frifundet i en sag om afpresning. Manden var oprindeligt tiltalt for at have truet to kvinder på livet, men vidnerne bekræftede ikke gerningsbeskrivelsen, og både anklageren og forsvareren måtte bede om frifindelse.

Af Sidsel Hannah Babenco 23/11-2018

Af anklageskriftet fremgik det, at manden skulle have truet sin ekskæreste og hendes datter med at brænde en gravko af, hvis de ikke betalte ham 10.000 kroner. Det fremgik også, at truslen skulle have fået kvinderne til at frygte for deres liv.

Den sidste sætning bliver dog hurtigt slettet fra anklageskriftet, da dommeren bryder ind og stiller spørgsmålstegn til anklageren om, hvordan truslen om at sætte ild til en maskine kunne betyde, at kvinderne frygtede for deres liv, som det var angivet af anklagemyndigheden. Anklageren må give dommeren ret i, at det ikke stemmer overens, og anklageskriftet kommer til at omhandle afpresning i stedet for trusler på livet.

 

Uenighed om penge og maskiner

 I retssalen viser det sig, at der slet ikke er tale om afpresning, men to mænd, der var kommet i uoverensstemmelse. Den 53-årige mand fortæller i retten, at han og sin tidligere svigersøn sammen havde købt flere maskiner, som de restaurerede for at sælge videre. Den tidligere svigersøn havde solgt flere af de maskiner og en bil, som de to ejede sammen, uden at den 53-årige fik sin andel af pengene. Den tidligere svigersøn skylder ifølge den 53-årige mand langt over 10.000 kr.

Episoden udspillede sig en kold novemberaften sidste år. D. 28. november 2017 gik den 53-årige ind på sin tidligere svigersøns matrikel i den østjyske by Tørring. Ifølge den 53-årige var der ingen hjemme, og han gik derfor over til gravkoen, de to mænd ejede sammen. I vrede over sit manglende beløb, tog han dæksler af maskinen og smed dem ind i hækken til naboen, så den anden mand ikke kunne bruge gravkoen.

På trods af den 53-åriges udsagn om, ikke at have talt med familien efter episoden, læser anklageren op fra et udskrift af et par sms’er, manden sendte til sin eks-kæreste senere på aftenen:

’’Hils din familie, og sig, de kan rende mig i røven’’

 

Vidner bekræftede ikke anklageskriftet

Efter oplæsningen af sms’en brummede den 53-årige lavt: ’’Det kan de også…’’

Der er kold luft mellem den tiltalte og de to kvinder, der enkeltvis træder ind ad døren og sætter sig i vidnestolen. Han skænker dem ikke et blik, og de har ikke talt sammen eller set hinanden siden den aften.

Den tidligere svigersøns kone vidner i retten. I hendes version af episoden slentrede den 53-årige ind i parrets have, tydeligt beruset. Hun og moren så ham ud gennem vinduet. Han råbte og nåede at sætte ild til gravkoen, da hendes mor løb ud og skubbede ham væk. Han råbte igen, men gik derefter tilbage til sin bil og kørte væk.

Da anklageren spørger, hvorfor det var den unge kvindes mor og ikke hendes mand, der gik ud til den 53-årige, svarer hun:

’’Han var bange for, at han ville komme til at klappe ham en.’’

Mens kvinderne vidner, sidder den 53-årige mand og kigger ned, mens han holder blikket fastholdt på sin plastikkop. Han banker den gentagende gange ned i bordet, men siger ikke noget.

 

Ingen tvivl om frifindelse

 I vidnernes beretninger nævner de ikke pengene. Anklageren var derfor nødsaget til at bede om frifindelse, da vidnerne ikke kunne bekræfte gerningsbeskrivelsen, om at han skulle have afpresset dem for 10.000 kr., og manden blev derved frifundet.

 

 

Anslag 3.476

Vinkelsætning: Jeg vil gerne fortælle at, den 53-årige mand først var tiltalt for at have truet to kvinder på livet, men anklagen blev ændret til at omhandle afpresning. Manden blev frifundet, da vidnerne ikke kunne bekræfte gerningsbeskrivelsen.

 

Sex sælger, erotik skal man arbejde for

Du kan ikke undgå at lægge mærke til de halvnøgne storbarmede damer, der er tapetserede på hele facaden af den store butik på Silkeborgvej i Aarhus. Træder du ind i den familieejede erotiske butik, møder du mennesker, der brænder for at hjælpe dig med at få det godt. Rigtig godt.

Rie kan ikke lide når folk kalder hendes arbejde for en pornobiks. Hun kalder det selv en erotisk butik

Af Sidsel Hannah Babenco

Neon- og pastelfarver i alle tænkelige former møder dit blik. Den energiske popsang ’’Make me like you’’ med Gwen Stefani spiller med surroundsound i det store lyse butikslokale. De hurtige, friske beats følger blikket, der glider hen over det store udvalg, som er linet op i regnbuens farver. Skinnende rene dildoer i spejlblanke glasmontre. Der er en god blanding af det bløde og milde, det hårde og vovede, det voldsomme og farlige. Slikbutikken er åben.

Bag disken står en slank ung kvinde med lyserødt hår. Rie Jensen begyndte at arbejde i sin forældres erotiske butik, da hun var 18 år gammel. Hun har nu været i butikken i ti år, er droppet ud af sit studie og arbejder nu på fuld tid:

’’Det er rart at gå hjem hver dag med en følelse i maven af, at man har hjulpet nogen.’’

For Rie og hendes familie er det en butik, hvor man hjælper, lytter og vejleder mennesker, der både har lyst til at udforske deres seksualitet, og folk med intime problemer. Det er kun kvinder, der står bag kassen, og de skal være pænt klædt i hvide skjorter og sorte bukser. Som ejernes datter har Rie lidt længere snor og har i dag en lyseblå skjorte på, der passer til hendes lyseblå øjne. Hendes hår er candyfloss pink, og neglene er dækket af guldglimmer.

 Hende fra sexshoppen


I 8. klasse fik Rie at vide, at hendes forældre kørte en webshop, hvor de solgte sexlegetøj og lingeri. Dengang var det kun hendes tætteste veninder, der kendte til, hvad hendes forældre lavede, men rygtet spredte sig hurtigt og året efter vidste alle det.

’’Nu kan jeg mere mærke det, når jeg går i byen, fordi folk snakker. Så er du bare hende der, som arbejder i sexshoppen,’’ fortæller Rie. Og hun kan slet ikke håndtere, når nogle kalder det en pornobiks eller en pornobutik.

Men selvom det kan være lidt underligt for hende at blive genkendt som hende fra sexshoppen, er det det hele værd for Rie. De gode oplevelser fylder nemlig uden tvivl mest.

Gør en forskel

Et af Ries absolut favoritminder fra hendes tid i butikken er en kvinde, der fortalte hende, at hun aldrig nogensinde havde fået en orgasme. Hun var lige blevet skilt, og nu ville hun prøve noget helt nyt:

’’Jeg anbefalede et produkt til hende, og så hun kom ind ugen efter og fortalte, at det bare havde været hendes bedste uge. Du kunne se det på hende, hun strålede langt væk af glæde. Det var bare det ultimative.’’

Over en periode på to måneder oplevede butikken også at få sendt blomster hver fredag. De havde solgt noget legetøj til en blomsterhandler, som havde vækket hans kone til live igen, efter deres forhold var gået helt i stå.

Som at træde ind i en bager

 Rie synes, at det de seneste par år blevet mere normalt at tale åbent om intime sager. Især efter DR3-serien ’Sex på recept’ hvor man kommer med ind bag lukkede døre på Sexologisk Center i Aalborg, kan Rie mærke, at mennesker, unge som gamle, begynder at være mere åbne og faktisk gerne vil vide, hvad der er det rette for dem. Butikkens kunder er alt mellem 16 til 92 år gamle, og flere er sendt derhen efter besøg hos deres læge.

’’Vi har mange unge, der kommer ind, som har et eller andet problem. Mange kvinder især er meget åbne omkring, hvis der er noget, der ikke lige fungerer helt,’’ siger hun.

’’De går ind, nærmest ligesom når de går ind i en bager.’’

For nogle mennesker er der nok stadig langt mellem at gå ind i en bager og en erotisk butik. Når du hører ordene erotisk butik, fører tankerne dig måske hen på de mystiske mørklagte kælderbikse på Istedgade. Butikken her er også fyldt med dukker, reb, metalbure, stål og latex, men den er stor, lys og åben. Man taler med hinanden. Man lytter. Her arbejder man for at hjælpe mennesker.

 

3946 anslag

Korrekturlæst af Julie Hommel

Sara vil kende sandheden

Krigen i Eksjugoslavien bragte Saras forældre til Danmark. Hun kender kun deres historie i korte træk, men nu er hun klar til at grave dybere på egen hånd.

Af Sidsel Hannah Babenco

Sara vil forsøge at forstå historien i det land hun stammer fra.

Sara Hodzic er netop startet på journalistuddannelsen på Danmarks medie- og journalisthøjskole i Aarhus. Hun stammer fra Bosnien og har besluttet sig for, at hun selv en dag skal ned og snakke med forskellige mennesker om livet i Balkanlandene og lære mere om konflikten og dens konsekvenser.

Generelt synes Sara, at der er for få mennesker i Danmark, der ved noget om krigen. Derfor vil hun med journalistikken rejse dertil og forhåbentlig samle viden om krigen og bringe historien videre til andre mennesker:

’’Jeg er godt klar over, at det ikke er roser og violer, jeg kommer til at snuse mig frem til, men at det er barske sager,’’ siger hun med et smil på læben.

 Forældrene undgår samtalen

 Sara har flere gange nævnt for sine forældre, at hun godt kunne tænke sig at vide mere om historien. Men det er ikke noget, de taler meget om derhjemme, for hver gang Sara har bragt det op, siger de, at de nok skal snakke om det en dag, hvor de har god tid. Det blev udskudt igen og igen.

Selvom Sara er nysgerrig, er hun også opmærksom på at være forsigtig, når hun bringer emnet på banen. Hun er bange for, at det vil vække nogle gamle følelser i dem, som de egentlig prøver at undgå.

På det seneste har Sara haft svært ved at bringe det op, fordi hun efterhånden forventer en afvisning. Hun fortæller, at hun har lært at lægge sin frustration lidt på hylden og forstå hvorfor, de undgår at tale om krigen:

’’Jeg tror måske, at det er en ubehagelig reminder om historien, og det bliver mere virkeligt, hvis de fortæller det til mig. Det er nok også en måde at beskytte dem selv.’’

Interessen startede på højskolen

Tankerne om at få mere viden om sit ophav begyndte for alvor, da Sara tog på højskole for halvandet år siden. Her mødte hun nye mennesker, som interesseret spurgte ind til hendes baggrund og til Bosnien, Balkanlandene og krigen i Eksjugoslavien.

Med alle de spørgsmål gik det op for Sara, at hun faktisk ikke vidste særlig meget, og hun fandt sig selv i ikke at kunne svare på de nye venners spørgsmål:

’’Jeg kan godt følge interessen, men jeg ved faktisk ikke særlig meget om det, og det, syntes jeg, var ubehageligt. Det er så gået op for mig efterfølgende, at det er noget, jeg mangler. Så det var lidt en realisering.’’

Sara håber på og regner med at sætte sig ned og få en god snak med sine forældre en dag. Det betyder noget for hende, at hun kender deres historie. For de er også en del af hendes historie:

’’Jeg gerne vil snakke med mange forskellige mennesker, men jeg gad godt høre mere og nærmere detaljeret og specifikt omkring selve deres oplevelse, og det de har været igennem, og det de har oplevet,’’ siger hun og fortsætter:

’’Det er vigtigt for mig at få deres historie med mig.’’

2900 anslag

Korrekturlæst af: Sara Hodzic