Flere frivillige skal gøre integrationen bedre

Med paradigmeskiftet sætter regeringen fokus på hjemsendelse frem for integration. Folketingskandidat Søren Bo Pedersen (B) mener, at integrationen er vigtig for samfundet, og at den skal foregå blandt befolkningen.

Foto: Lina Kastrup, Scanpix Nordfoto

Af Sidsel Hannah Babenco

Flere borgere skal række en hånd ud og hjælpe med integrationen i samfundet. Det mener folketingskandidat Søren Bo Pedersen (B) fra Østjyllands Storkreds. Det såkaldte paradigmeskift er vedtaget, og Danmark går en ny tid i møde på udlændingeområdet. Han mener, at regeringen gør integrationen ’’næsten umulig’’ med det skærpede fokus på hjemsendelse frem for integration.

Den 21-årige folketingskandidat slår et slag for integrationen som en af sine mærkesager til det kommende folketingsvalg. Han mener ikke, at integrationen kun skal være statens opgave:

’’Det skal i større grad skal være befolkningen, der tager opgaven på sig. Det giver jo ingen mening at sige, at vi skal have integreret nogle mennesker i vores samfund, hvis det så ikke er de mennesker, der lever i samfundet, der gør det.’’

Han tilføjer, at staten skal give kommunerne større råderum, så de kan forme bedre forbindelser til frivilligorganisationer, og at det i højere grad skal være kommunerne, der står for integrationen.

Positive effekter med kommunale indsatser

Ifølge Iben Bolvig, seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, står kommunerne dog allerede med ansvaret for integrationen. Hun arbejder på en større undersøgelse, der skal vise hvilke effekter, der har været ved de kommunale indsatser på integrationsområdet siden indførelsen af integrationsloven i 1999:

’’Noget tyder på, at kommuners integrationsindsatser har haft positive beskæftigelseseffekter både på kort og lang sigt. Effekterne er størst blandt de svageste flygtninge. Alt i alt tyder det på, at de kommunale indsatser har haft positive effekter, i forhold til før man gav ansvaret til kommunerne.’’

Kommuner har succes med frivillige

I mange kommuner giver frivillige en hånd med integrationen. I en undersøgelse fra 2016 af Røde Kors, har man i 81 kommuner undersøgt virkningen af frivillige på integrationsområdet. Undersøgelsen viser, at 77 ud af de 81 kommuner samarbejder med frivillige i integrationsindsatsen, og 65 af kommunerne mener, at de frivillige forbedrer flygtningenes sociale trivsel.

Folketingskandidat Søren Bo Pedersen (B) er dog bange for, at det såkaldte paradigmeskifte vil gøre muligheden for integration umulig:

’’Hvilket incitament har dem, der er her så til at blive en del af samfundet? Der er jo ikke rigtig nogen grund til at engagere sig og få venner her, hvis man alligevel skal sendes tilbage.’’

Se Søren Bo Pedersen i interview om, hvad han mener, kommunerne mere skal gøre for integrationen:

Datavisualisering

Fødevarekontrol hos udvalgte virksomheder

Idrætshaller per indbygger

Vi besøger biblioteker mere end nogensinde før, men ikke for at låne bøger

Bibliotekerne har fået flere og flere besøgende, mens antallet af udlån falder kraftigt. Med tiden er biblioteket blevet et sted, vi søger hen for at deltage i andre kulturelle aktiviteter end at låne bøger.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at bibliotekerne udlåner færre og færre bøger. Foto: Ritzau/Scanpix

 

Af Sidsel Hannah Babenco

Yoga, Micro:bit-workshop og 3D-print for seniorer. Det er blot en lille del af de udvalg, du kan finde på danske folkebiblioteker i dag. De seneste år har de litteraturfyldte huse trukket flere og flere mennesker til sig, men bibliotekerne er ikke længere et sted, vi kommer for blot at låne bøger med hjem. De er i endnu højere grad blevet kulturelle samlesteder, hvor man kommer og fordyber sig i andet end de uendeligt lange bogreoler.

I 2017 var antallet af besøgende på de danske folkebiblioteker hele 38 mio. Det er en stigning på 5 procent siden 2012. Samtidig er vi blevet sløvere til at låne materialer med hjem og tallet for udlånte bøger på bibliotekerne er i gennemsnit faldet 21 procent i hele landet. Det viser data fra Danmarks Statistik.

Landsgennemsnittet for antal udlån faldt med næsten 21 % fra 2009 til 2015
Antallet af besøgende på danske biblioteker stiger og nåede i 2017 sit højeste med 38 millioner

I Frederiksberg Kommune ser man det største fald i udlån, hvor tallet faldt med 38 procent fra 2009 til 2015. Kommunen ser ikke det faldende antal udlån som et problem, så længe folk stadig kommer på biblioteket:

’’Vi prøver at putte andre aktiviteter ind i de eksisterende rammer for at gøre biblioteket relevant. Det skal være et sted, hvor der er plads til fordybelse, også selvom man ikke låner bogen med hjem, men måske bare gerne vil læse avisen,’’ siger Simon Aggesen, der er kulturudvalgsformand (K) i Frederiksberg Kommune.

Biblioteket Frederiksberg vandt i januar prisen Årets Bogsamling 2018. Simon Aggesen fortæller, at de fortsat gør en indsats for at have relevant materiale, som er attraktivt nok for borgerne til at låne med hjem:

’’Om folk så låner bøgerne, kan vi jo ikke tvinge dem til, men vi kan skabe rammerne for det bedste.’’

Tina Pihl, bibliotekschef på Frederiksberg Hovedbibliotek, fortæller at biblioteket i højere grad fokuserer på det, der er relevant for borgerne:

’’Borgerne bruger bibliotekerne som et fysisk sted, de kan komme, når de har brug for at lave ting. De kommer for at lave ting i fællesskab, deltage i IT-caféer og forskellige aktiviteter fremfor for at låne bøger.’’

Hun understreger, at oplysning, viden og kulturel aktivitet, fortsat er hovedformålet med bibliotekerne.

’’Vi finder det, der relevant for borgerne retter ind efter det. Uddannelse, viden og kulturel aktivitet bliver aldrig forældet.’’

 

Afbrænding af gravko splitter familie

En 53-årig mand blev i denne uge ved retten i Horsens frifundet i en sag om afpresning. Manden var oprindeligt tiltalt for at have truet to kvinder på livet, men vidnerne bekræftede ikke gerningsbeskrivelsen, og både anklageren og forsvareren måtte bede om frifindelse.

Af Sidsel Hannah Babenco 23/11-2018

Af anklageskriftet fremgik det, at manden skulle have truet sin ekskæreste og hendes datter med at brænde en gravko af, hvis de ikke betalte ham 10.000 kroner. Det fremgik også, at truslen skulle have fået kvinderne til at frygte for deres liv.

Den sidste sætning bliver dog hurtigt slettet fra anklageskriftet, da dommeren bryder ind og stiller spørgsmålstegn til anklageren om, hvordan truslen om at sætte ild til en maskine kunne betyde, at kvinderne frygtede for deres liv, som det var angivet af anklagemyndigheden. Anklageren må give dommeren ret i, at det ikke stemmer overens, og anklageskriftet kommer til at omhandle afpresning i stedet for trusler på livet.

 

Uenighed om penge og maskiner

 I retssalen viser det sig, at der slet ikke er tale om afpresning, men to mænd, der var kommet i uoverensstemmelse. Den 53-årige mand fortæller i retten, at han og sin tidligere svigersøn sammen havde købt flere maskiner, som de restaurerede for at sælge videre. Den tidligere svigersøn havde solgt flere af de maskiner og en bil, som de to ejede sammen, uden at den 53-årige fik sin andel af pengene. Den tidligere svigersøn skylder ifølge den 53-årige mand langt over 10.000 kr.

Episoden udspillede sig en kold novemberaften sidste år. D. 28. november 2017 gik den 53-årige ind på sin tidligere svigersøns matrikel i den østjyske by Tørring. Ifølge den 53-årige var der ingen hjemme, og han gik derfor over til gravkoen, de to mænd ejede sammen. I vrede over sit manglende beløb, tog han dæksler af maskinen og smed dem ind i hækken til naboen, så den anden mand ikke kunne bruge gravkoen.

På trods af den 53-åriges udsagn om, ikke at have talt med familien efter episoden, læser anklageren op fra et udskrift af et par sms’er, manden sendte til sin eks-kæreste senere på aftenen:

’’Hils din familie, og sig, de kan rende mig i røven’’

 

Vidner bekræftede ikke anklageskriftet

Efter oplæsningen af sms’en brummede den 53-årige lavt: ’’Det kan de også…’’

Der er kold luft mellem den tiltalte og de to kvinder, der enkeltvis træder ind ad døren og sætter sig i vidnestolen. Han skænker dem ikke et blik, og de har ikke talt sammen eller set hinanden siden den aften.

Den tidligere svigersøns kone vidner i retten. I hendes version af episoden slentrede den 53-årige ind i parrets have, tydeligt beruset. Hun og moren så ham ud gennem vinduet. Han råbte og nåede at sætte ild til gravkoen, da hendes mor løb ud og skubbede ham væk. Han råbte igen, men gik derefter tilbage til sin bil og kørte væk.

Da anklageren spørger, hvorfor det var den unge kvindes mor og ikke hendes mand, der gik ud til den 53-årige, svarer hun:

’’Han var bange for, at han ville komme til at klappe ham en.’’

Mens kvinderne vidner, sidder den 53-årige mand og kigger ned, mens han holder blikket fastholdt på sin plastikkop. Han banker den gentagende gange ned i bordet, men siger ikke noget.

 

Ingen tvivl om frifindelse

 I vidnernes beretninger nævner de ikke pengene. Anklageren var derfor nødsaget til at bede om frifindelse, da vidnerne ikke kunne bekræfte gerningsbeskrivelsen, om at han skulle have afpresset dem for 10.000 kr., og manden blev derved frifundet.

 

 

Anslag 3.476

Vinkelsætning: Jeg vil gerne fortælle at, den 53-årige mand først var tiltalt for at have truet to kvinder på livet, men anklagen blev ændret til at omhandle afpresning. Manden blev frifundet, da vidnerne ikke kunne bekræfte gerningsbeskrivelsen.

 

Sex sælger, erotik skal man arbejde for

Du kan ikke undgå at lægge mærke til de halvnøgne storbarmede damer, der er tapetserede på hele facaden af den store butik på Silkeborgvej i Aarhus. Træder du ind i den familieejede erotiske butik, møder du mennesker, der brænder for at hjælpe dig med at få det godt. Rigtig godt.

Rie kan ikke lide når folk kalder hendes arbejde for en pornobiks. Hun kalder det selv en erotisk butik

Af Sidsel Hannah Babenco

Neon- og pastelfarver i alle tænkelige former møder dit blik. Den energiske popsang ’’Make me like you’’ med Gwen Stefani spiller med surroundsound i det store lyse butikslokale. De hurtige, friske beats følger blikket, der glider hen over det store udvalg, som er linet op i regnbuens farver. Skinnende rene dildoer i spejlblanke glasmontre. Der er en god blanding af det bløde og milde, det hårde og vovede, det voldsomme og farlige. Slikbutikken er åben.

Bag disken står en slank ung kvinde med lyserødt hår. Rie Jensen begyndte at arbejde i sin forældres erotiske butik, da hun var 18 år gammel. Hun har nu været i butikken i ti år, er droppet ud af sit studie og arbejder nu på fuld tid:

’’Det er rart at gå hjem hver dag med en følelse i maven af, at man har hjulpet nogen.’’

For Rie og hendes familie er det en butik, hvor man hjælper, lytter og vejleder mennesker, der både har lyst til at udforske deres seksualitet, og folk med intime problemer. Det er kun kvinder, der står bag kassen, og de skal være pænt klædt i hvide skjorter og sorte bukser. Som ejernes datter har Rie lidt længere snor og har i dag en lyseblå skjorte på, der passer til hendes lyseblå øjne. Hendes hår er candyfloss pink, og neglene er dækket af guldglimmer.

 Hende fra sexshoppen


I 8. klasse fik Rie at vide, at hendes forældre kørte en webshop, hvor de solgte sexlegetøj og lingeri. Dengang var det kun hendes tætteste veninder, der kendte til, hvad hendes forældre lavede, men rygtet spredte sig hurtigt og året efter vidste alle det.

’’Nu kan jeg mere mærke det, når jeg går i byen, fordi folk snakker. Så er du bare hende der, som arbejder i sexshoppen,’’ fortæller Rie. Og hun kan slet ikke håndtere, når nogle kalder det en pornobiks eller en pornobutik.

Men selvom det kan være lidt underligt for hende at blive genkendt som hende fra sexshoppen, er det det hele værd for Rie. De gode oplevelser fylder nemlig uden tvivl mest.

Gør en forskel

Et af Ries absolut favoritminder fra hendes tid i butikken er en kvinde, der fortalte hende, at hun aldrig nogensinde havde fået en orgasme. Hun var lige blevet skilt, og nu ville hun prøve noget helt nyt:

’’Jeg anbefalede et produkt til hende, og så hun kom ind ugen efter og fortalte, at det bare havde været hendes bedste uge. Du kunne se det på hende, hun strålede langt væk af glæde. Det var bare det ultimative.’’

Over en periode på to måneder oplevede butikken også at få sendt blomster hver fredag. De havde solgt noget legetøj til en blomsterhandler, som havde vækket hans kone til live igen, efter deres forhold var gået helt i stå.

Som at træde ind i en bager

 Rie synes, at det de seneste par år blevet mere normalt at tale åbent om intime sager. Især efter DR3-serien ’Sex på recept’ hvor man kommer med ind bag lukkede døre på Sexologisk Center i Aalborg, kan Rie mærke, at mennesker, unge som gamle, begynder at være mere åbne og faktisk gerne vil vide, hvad der er det rette for dem. Butikkens kunder er alt mellem 16 til 92 år gamle, og flere er sendt derhen efter besøg hos deres læge.

’’Vi har mange unge, der kommer ind, som har et eller andet problem. Mange kvinder især er meget åbne omkring, hvis der er noget, der ikke lige fungerer helt,’’ siger hun.

’’De går ind, nærmest ligesom når de går ind i en bager.’’

For nogle mennesker er der nok stadig langt mellem at gå ind i en bager og en erotisk butik. Når du hører ordene erotisk butik, fører tankerne dig måske hen på de mystiske mørklagte kælderbikse på Istedgade. Butikken her er også fyldt med dukker, reb, metalbure, stål og latex, men den er stor, lys og åben. Man taler med hinanden. Man lytter. Her arbejder man for at hjælpe mennesker.

 

3946 anslag

Korrekturlæst af Julie Hommel